ATK

 

Aldersrelateret træning (ATK)

Følgende dokument beskriver hvorledes aldersrelateret træning (ATK) er implementeret i træningen hos Roskilde BMX Klub. Udgangspunkter er ATK’en som er udviklet af Christian Munk Poulsen, BMX Landstræneren under DMU.

ATK bruges som kriterie for at indplaceres den enkelte udøver på de hold som Roskilde BMX klub tilbyder, pt. 4 hold, nybegynder, T1, T2 og konkurrenceholdet. På det enkelte hold f.eks. T2 vil der være opdeling med flere trænere. Dette for at udfordre udøverne på tværs af alder og styrkeniveau, f.eks. vil en teknisk dygtig kører på 11 år ikke have samme kræfter og hastighed som en teknisk dygtig kører på 16 år. Ved at opdele kørerne vil vi udfordre kørerne på det niveau de er på.

Aldersrelateret træning: BMX På 5 fem niveauer.

Ved at bruge denne 5 trins model, kan man nemmere gå ind og holdopdele klubbens medlemmer, og på den måde tilgodese den enkelte udøvers niveau. Der skal dog være mulighed for at rykke op og ned på de fem niveauer, da nogle udvikler sig hurtigere end andre. Det vil være en klar rettesnor for den enkelte træner på hvert niveau, for hvad han/hun skal fokusere på. Når den aktive udøver mestre de enkelte færdigheder på det indplacerede niveau, så kan denne rykkes op til næste niveau. Så man hele tiden sikker den rette sparring og udfordring. Vi skal arbejde i det man kalder.

Zonen for den nærmeste udvikling – Udtrykket stammer fra en teori af den russiske psykolog Lev Vygotsky. De udfordringer, man som træner stiller sine udøvere, skal ligge lige uden for det udøveren kan, og udøveren skal støttes i, at det er sikkert og trygt at træde derud. Hvis udfordringen er alt for stor, vil udøveren reagere med modvilje, usikkerhed og måske endda angst og søge tilbage til det sikre, som han ved, han kan. Hvis udøveren til gengæld ikke udfordres, vil han reagere med kedsomhed. (Gyldendals idrætspsykologi s.130)

Modellen er lavet ud fra at man typisk starter til BMX i en alder af 6år. Alderen er dog kun retningsgivende, mest fokus skal der lægges i udøverens erfaringsår, som ikke nødvendigvis skal ses som kalenderår.

ATK – Trin

Trin 1. Nybegynder (Krav til træner, DMU Klub Træner niveau 1)

– Erfarings år: Fra 0 til 2år (Alders klasse 6 – 8år)

  1. Grundbalance på cyklen.
  2. Regler for sporten.
  3. Pumpe med cyklen gennem hop. Rulle igennem hop på baghjul.
  4. Grundteknik for gatestarter.
  5. National konkurrence debut Sjællandscup og evt. SM
  6. Skal have en træningsmængde mellem 2 til 3 pas i ugen = 4 til 6 timer.

Trin 2. Avanceret begynder (Krav til træner, DMU Klub Træner niveau 1)

– Erfarings år: Fra 2 til 5år (Alders klasse 9 – 11år)

  1. Lære at Hoppe, mindre hop og speed Jumpe, forskellige hop.
  2. Fokus på Spind og rotation i trådet.
  3. Mere fokus på selve startteknikken.
  4. National konkurrence, f.eks. SJ CUP, LP, SM evt. DM.
  5. Skal have en træningsmængde på mellem 3 til 4 pas i ugen = 6 til 8 timer.

Trin 3. Den kompetente BMX,er (Krav til træner, DMU Klub Træner niveau 2)

– Erfarings år: Fra 5 til 8år (Alders klasse 12 – 14år)

  1. Begynde at have et større fokus på fart i sin træning.
  2. Skal begynde en struktureret fysisk træning.
  3. Gatestart teknikken skal have et niveau som gør at man kan begynde at ligge mere vægt på selve accelerationen.
  4. Skal kunne begynde at hoppe større hop og have mod til det.
  5. Skal have sin internationale konkurrence debut, f.eks. EM afd. og/eller EM finale.
  6. Skal have en træningsmængde på mellem 4 til 5 pas i ugen = 8 til 10 timer.

Trin 4. Den kyndige BMX,er (Krav til træner, DMU Klub Træner niveau 2 + DIF Diplomtræner eller højere)

– Erfarings år: Fra 8 til 12år (Alders klasse 13 – 16år)

  1. Skal mestre et højt teknisk niveau.
  2. Skal have sin debut på en Olympisk startrampe.
  3. Øget træningsmængde, med mere selv træning hjemme. (Sprint – Vægt & Eksplosivt træning)
  4. Skal begynde at føle sig som en del af det internationale miljø. (Deltage i 3 til 5 Int. Løb om året, EM/VM)
  5. Skal have en træningsmængde på mellem 6 og 8 pas i ugen = 12 til 15 timer.

Trin 5. Ekspert (Krav til træner, DIF Diplomtræner eller højere)

– Erfarings år: Efter 12år (Alders klasserne: Junior 17 – 18år & Elite 19+år)

  1. Skal have en træningsmængde på 10 trænings pas i ugen = 20 timer.
  2. Skal have stort fokus på den fysiske træning.
  3. Deltager nu på internationalt Junior & Elite niveau, Supercross løb og EM/VM.
  4. Skal mestre disciplinen supercross.
  5. Skal nu kunne køre på et niveau, hvor teknik, taktik og fart forgår rent intuitivt.

 

Udførelsen i foregår i praksis ved træningsplanlægning (se gældende excelark for året). Til de forskellige hold er der udarbejdet nogle træninger. Således vi sikre en konsistent og udviklede træning i Roskilde BMX Klub.

Når man bruger fem trinsmodellen skal man være opmærksom på at det kræver forskellige typer af trænere. Da den aktives karriereforløb strækker sig over en lang årrække, betyder det at, udøveren gennemgår tre menneskelige udviklingsperioder: Præpubertære periode – Pubertære periode – Postpubertære periode. I disse tre perioder, gennemgår udøveren fem trænbare udviklings faser.

ATK – Pubertære periode

pubperiode

(Model fra s.156 i Team Danmarks aldersrelateret træning)

I den præpubertære periode: Skal træneren, have meget fokus på helkropsfærdigheder, lave introduktion til legeorienteret opvarmning, fysisk træning og nedvarmning. Træningsmængden skal starte ved 3 til 7 timer om ugen i – 5 til 10års alderen, og op til 7 til 15 timer i 10 til 12 års alderen. I denne periode skal de introduceres i

  • Kroppens ABC. Med general, alsidig udvikling, som agility, balance og koordination.
  • Sportens ABC. Med begyndende specialisering i at, løbe, spring, kaste, sparke samt generelle sportsfærdigheder.
  • Fysikkens ABC. Hvor deltagelse i andre idrætsgrene gerne må forekomme, herunder elementer som korte sprint, styrke, bevægelighed og udholdenhed må gerne bruges.

 

I den pubertære periode: Skal træneren have fokus på udvikling af træningsfysik, arbejde med teknisk, taktisk og idrætspsykologisk udvikling. Træningsmængden skal langsomt stige fra 10 timer om ugen i 12års alderen til op i mod 20 timer om ugen i 14 til 16års alderen. Alt efter om det er drenge eller piger man træner. Man kan starte lidt tidligere med pigerne end med drengene, da de udvikles lidt tidligere. I denne periode er det også muligt at begynde at arbejde med formtoppe. 1 til 2 stk. om året. Man kan nu begynde at tage fat i begreber som:

  • Fysisk udvikling: Generel fysisk træning, fokus på skulder, albuer, ryg, knæ og ankelstabilitet.
  • Hurtighedsstyrke: Udvikling af alaktacid power.
  • Kompetitiv træning: Træning af idrætten under konkurrencelignende vilkår samt oftere deltagelse i konkurrencer

I den postpubertære periode: Bliver træneren mere den delegerende og støttende, frem for den instruerende og vejledende. Træningsmængden stiger langsomt fra 15 timer i 15 – 16 års alderen til op imod 30 timer i 18 – 20års alderen. Man kan nu begynde at arbejde med to eller flere formtoppe om året alt efter idræt. Man arbejder nu på højeste niveau med begreb som.

  • Fysisk udvikling.
  • Kompetitiv træning og konkurrence.
  • Avanceret taktisk træning.
  • Specialisering af tekniske og taktiske kompetencer.
  • Udvikling af idrætspsykologiske kompetencer.