Praktisk info til løbskørere


Hej alle,

Her kommer mere vigtig info (beklager at det ikke kom i første mail).

Er du helt ny…?
Men allerførst, hvis du er helt ny kører og ikke har kørt løb før så tag det med ro. I skal blot melde jer ind senest d. 31/3 for at kunne træne i den nye sæson startende fra 1/4-2016. De forskellige licenser er sikkert total uigennemskuelige for jer og tag det blot med ro. Ved at melde sig ind, så sørger vi for alt undtagen DCU licens. Denne vil vi dog også være behjælpelig med og kan tage det når vi går udendørs (mere info kommer til den tid).

Er du nysgerrig over hvor og hvornår der er løb, så kan du se mere i vedhæftede kalender. De bedste løb at starte med er Sjællands Cuppen som er markeret i rødt. Vi sender mere info ud om hvordan et løb foregår senere.

Skal du til løb i Zolder d. 1-2 april eller andet løb kort tid derefter…

DCU licensen skal i selv klare jævnfør guiden der er sendt ud tidligere og som kan findes her: http://ny.cyklingdanmark.dk/discipliner/bmx/vejledning-bmx-dcu-licens.html

DMU medlemskab samt licens har vi som klub været behjælpelige med at tegne de seneste år. Dette gør vi også i år, men DMU har ændret på håndteringen af licenser. Derfor er det ekstra vigtigt at være ude i god tid. Vi tegner stadig medlemskab på alle kørere når i melder jer ind, mens at selve licensen normalt kun vil blive lavet en gang om måneden. Det betyder at Roskilde BMX kan bestille licens på følgende datoer:

Mandag d. 29. februar, mandag d. 14. marts og mandag d. 11. april og mandag d. 9 maj

Det betyder altså at melder man sig ind efter d. 14/3, kan man ikke nå at få licens før Zolder og man kan dermed ikke deltage!!! Så sørg for at få bestilt i god tid 🙂 Har i nogen spørgsmål, så skriv eller tag fat i mig. Jeg hjælper meget gerne og der er ingen grund til at vente…

P.s. Lørdag d. 27/2 vil jeg være på banen i Darup når der er arbejdsdag og jeg kan her hjælpe med at lave licenser og andet.

Rigtig god weekend,
Denis Leimberg

logo.gif?alpha=1

Roskilde BMX Klub
Web: www.roskildebmx.dk
Facebook: www.facebook.com/RoskildeBMX og www.facebook.com/hal11bmx

Løbskalender 2016.pdf

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *